Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Bestyrelsen

Georgs Vugge er en selvejende institution.

At være selvejende institution betyder, at man langt hen ad vejen er herre i eget hus. Man bestemmer selv hvordan de økonomiske rammer skal udfyldes, hvem man vil ansætte og hvilket værdigrundlag, man vil bygge institutionen på. Selveje er dermed den driftsform der sikrer, at mest mulig indflydelse og ansvar er uddelegeret til institutionen og dens brugere.
 

En selvejende daginstitution er - i modsætning til en kommunal daginstitution - drevet af en bestyrelse, der typisk består af et flertal af forældre til børn i institutionen samt i vores tilfælde en repræsentant udpeget af Børneringen, vuggestuens paraplyorganisation.

Det er denne bestyrelse, der driver institutionen. Det vil sige ansætter lederen. Ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale, samt økonomiske dispositioner varetages af lederen efter bestyrelsens delegation og bemyndigelse. Personalet er altså ikke ansat af kommunen, men af bestyrelsen der derfor er arbejdsgiver. Den selvejende institution får det samme budget som en kommunal institution og skal overholde de samme personalenormeringer. Men i den selvejende institution er det bestyrelsen, der prioriterer, hvordan pengene skal bruges.

Alle beslutninger, som bestyrelsen træffer, skal naturligvis ligge inden for de overordnede rammer, kommunen har opstillet, og institutionen er underlagt kommunens pædagogiske tilsyn.

Bestyrelsen består af 6 medlemmer, 4 forældrevalgte samt 2 udpeget af Børneringen. Der skal hvert år vælges to nye medlemmer. Valget skal ifølge vedtægten være foretaget inden udgangen af november.

 

Formand: Jytte Hare. Udpeget af Børneringen

Næstformand: Carina Maria True. Udpeget af Børneringen